Dette er en helt utrolig lækker Nero D’Avola med en intens duft og en koncentreret smag. 20% af druerne til vinen er lufttørret, hvilket bidrager til yderligere koncentration og tæthed i både duft og smag. En stor vinoplevelse til en rigtig god pris. Den har fået 5 ud af 5 stjerner i VinAvisen, hvilket den ikke har problemer med at leve op til.

Vinen har en dybrød – næsten mørklilla – farve. I den intense duft fornemmes sort peber og krydderier med en lille sødlig undertone. Smagen byder på en lang intens frugtsmag af mørke bærfrugter med en let sødmeagtig afslutning. Det er en flot koncentreret rødvin, der fremstår i en fin balance og med en kompleksitet udover det sædvanlige i denne prisklasse. Eftersmagen er lang og blød.

Denne Nero d’Avola er virkelig en bemærkelsesværdig vin, hvor brugen af “Ripasso” teknikken – hvor en lille procentdel af vinen fremstilles af soltørrede druer – yderligere styrker de traditionelle karakteristika af denne komplekse og charmerende druesort.

Serveringstips: Serveringtemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Miopasso Nero D’Avola vil være velegnet til medium kraftige kødretter, gerne med masser af krydderier. Også til asiatiske retter vil den være et hit, ligesom til stærke modne oste.

Miopasso er en lille serie af kvalitetsvine, produceret med hjælp af moderne fremstillingsteknologi, på oprindelige italienske druesorter. Målet er at skabe den bedste tænkelige kvalitet til lav enhedsomkostning. Miopasso er tænkt som ”value for money” af den lille gruppe entusiastiske vinfolk, der indkøber druerne forskellige steder i Italien, og producerer den færdige vin. Projektet er lykkedes – der er tale om nogle af de bedste italienske vinkøb man kan opdrive.