Frisk og sprød, klassisk hvidvin fra Frankrigs Alsace.
Denne Riesling ses livlig med en fin citrongul farve og livegrønne aftegninger i glasset. Den dufter af blomster, frugt og lidt mineralitet, hvilket er klassisk for en Riesling. Vinen har ydermere noter af pærer, grønne æbler, citrus, limeblomster og frisk mos. Vinen smager som en klassisk Riesling med en dejlig sprød og forfriskende syre – en rigtig livlig vin.
Servering: Server vinen som velkomstdrik inden mad eller med skaldyr eller fisk i alle former. Den passer også formidabelt til sushi. Serveringstemperatur er 8-10 °C.
Fremstilling: Henri Ehrhart Riesling er fremstillet på Riesling druen. Man mener, at denne hvide druesort stammer fra området Oberrhein i Tyskland. Druerne til Henri Ehrharts Riesling stammer fra familiens egne marker, og vinen er fremstillet i deres eget vineri og tapperi i Ammerschwihr.
Om Producenten: Maison Henri Ehrhart: I 70-erne købte Henri Ehrhart 4 hektar vinmarker omkring den lille pittoreske by Ammerschwihr ca. 8 km vest for Colmar – Alsace-vinenes ”hovedstad”. Med årene er familiefirmaet vokset til at være den femtestørste producent af Alsace-vine med 7 millioner flasker årligt, og firmaet drives i dag af sønnen Cyrille Ehrhart. Med eget vineri og tapperi i Ammerschwihr og med den allernyeste teknologi har familien Ehrhart kontrol over kvaliteten af deres vine og kan aftappe vinene på det helt rigtige tidspunkt. Familien Ehrhart har en finger på både den franske puls og den internationale puls for så vidt angår smag, og firmaet er dygtigt til at tilpasse sig forbrugernes smag i vin. ”Vi er dedikeret til kvalitet, fødevaresikkerhed og kundetilfredshed og vi har ekspertisen til at levere vine af høj kvalitet til rimelige priser med komplet kontrol over hele fremstillingsprocessen” siger Cyrille Ehrhart. Firmaet er IFS certificeret på ”higher level”
Seneste kommentarer