LOS VASCOS CHARDONNAY
Los Vascos Chardonnay er fyldig, forfriskende og frugtrig med en aromatisk og lang eftersmag.
Frisk og fyldig
Los Vascos Chardonnay har en smuk, klar, lys gylden farve. Duften er nærmest eksplosiv af melon, grape og eksotisk frugt samt typiske strejf af hasselnød. Smagen er fyldig, forfriskende og frugtrig med en aromatisk og lang eftersmag.
En god aperitif og en fin ledsager til fisk, ”alt godt fra havet”, kalvekød, fjerkræ og mild ost.
Serveringstemperatur: 8-10°C
Fremstilling
Los Vascos Chardonnay, er fremstillet på 100 % Chardonnay-druer, der kommer fra udvalgte marker i Colchagua, Casablanca og Leyda Valley.
Høsten fandt sted fra d. 8. marts til d. 21. april. Druerne blev høstet i hånden ved optimal modenhed. Druerne sorteres ved en kvalitetskontrol og nedkøles for at undgå unødig iltning før de presses. Derved opnås en most af højeste kvalitet.
Vinificationen sker under overvågning af både lokale og franske medarbejdere fra Château Lafite Rothschild. Mosten tilsættes rendyrkede gærstammer og gæringen finder sted på rustfri ståltanke, ved en temperatur på 14 – 18oC for at bevare druernes dejlige naturlige frugt i den færdige vin. Vinen lagres i kort tid på rustfri ståltanke, inden den tappes på flaske og frigives til salg.
Om Producenten
På Los Vascos Estate er det tydeligt, hvad gode franske producenter har mulighed for at opnå, når de arbejder med druer de kender under optimale klimabetingelser. Ejerne af Los Vascos er de samme, som ejer 1’er Grand Cru Classé slottet Château Lafite Rothschild i Bordeaux. Resultatet: En vingård som ligger i toppen af det sydamerikanske kvalitetshierarki.
Når der tales om den bedste franske vin fra Chile, så er det Cabernet Sauvignon fra Los Vascos, der er referencepunktet.
Los Vascos Estate dækker et areal på 500 ha, som ligger 220 km. sydvest for den chilenske hovedstad Santiago og 40 km fra Stillehavet. Ejendommen ligger i dalene Cañeten og Colchagua i Central Valley, hvor der har været vindyrkning siden midten af 1800-tallet. Da Domaines Barons de Rothschild (Lafite) i 1988 ønskede at udvide deres besiddelser, blev de således de første franske investorer i det moderne Chile. Los Vascos Estate blev udvalgt efter nøje undersøgelser af den eksisterende beplantning med vinstokke samt jordbunds- og klimaforhold. I dag ejer Domaines Barons de Rothschild (Lafite) hele ejendommen og har fuld kontrol med produktionen, fra vinstok til færdig vin. De egetræsfade der benyttes, kommer fra Château Lafite Rothschilds eget bødkeri i Bordeaux. Bedre forudsætninger kan man ikke få for at fremstille topvin.
FIORINO ROSSO TOSCANA
Fyldig vin med stor frugtrigdom og et let krydret strejf.
FYLDIG, KRYDRET OG HARMONISK
Fiorino har en dyb smuk farve med intens kerne. Duften er præget af Sangiovese-druens klassiske kirsebær og et let krydret strejf af basilikum. Smagen er fyldig med stor frugtrigdom og noter af kirsebær, blåbær og et krydret strejf. En rund og fyldig vin med silkebløde tanniner fra fadlagringen.
Når de italienske retter som pasta, pizza og oste kommer på bordet, er dette den rette ledsager.
Serveringstemperatur: 15-18°C
Anmelderfavorit
Fremstilling
Fiorino er fremstillet på Sangiovese-druen iblandet Merlot og Cabernet. Sangiovese lægger også rygrad til berømte vine som Brunello og Chianti Classico. Druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet, og vinifikationen er traditionel. Fiorino er lagret 9 måneder på egetræsfade.