1.BARONCINI PARZIALE APPASSIMENTO

ROSSO DEL VENETO IGP, ITALIEN

FYLDIG, SILKEBLØD OG LÆKKER

Baroncini fremstår intens rød i glasset med fine violette strøg. I duften mødes man af fyldige bæraromaer, intensitet og et lækkert element af chokolade. I munden går noterne fra duften igen, og vinen opleves fyldig og silkeblød med et dejligt krydret element og en lang, vedvarende eftersmag.

Baroncini er en oplagt ledsager til det italienske køkken, en rigtig god bøf eller ostebordet.

Serveringstemperatur: 18-20°C

Fremstilling

Baroncini er fremstillet på 70% Merlot-druer og 30% Cabernet Sauvignon-druer, der er høstet fra vinstokke i den norditalienske vinregion Veneto. Den berømte region har en lang og stolt tradition for vinproduktion og er særligt kendt for vine fremstillet på tørrede druer.

Den såkaldte Parziale Appassimento-metode betyder, at en del af vinen er lavet på druer, der efter høsten har ligget i temperaturkontrollerede rum for delvist at tørre ud, og dette sker over en periode på flere måneder. Denne metode er også kendt fra højt værdsatte vine som Amarone og Ripasso, der begge stammer fra Valpolicella i Veneto. Druerne udtørrer til der er opnået en optimal balance mellem væske og sukker. I denne proces mister druerne omkring en tredjedel af deres naturlige vandindhold, og der opnås druer med en intens koncentration af smag, karakter og fylde.

 

 

 

2. BARBARESCO DOCG BENI DI BATASIOLO

PIEMONTE, ITALIEN

FYLDIG, ROBUST OG CHARMERENDE

Barbaresco er flot rød i glasset med teglfarvet kant. Duften er floral med duft af røde roser og kirsebær. Smagen er blød me

d en god tør tannin samt en frisk frugtkarakter. Her bydes på nuancer af kirsebær, roser og modne blommer.

Anbefales til kalvekød og modne oste.

Serveringstemperatur: 18-20°C

FremstillingBarbaresco er fremstillet 100% af Nebbiolo, der høstes i regionen øst for floden Tanaro. Druerne høstes manuelt, og gæringen foretages over 10 dage med skallerne. Efter endt gæring lagres vinen i et år på egetræsfade for at få tæmmet tanninerne og gøre vinen mere blød og charmerende.

Om Producenten

Beni di Batasiolo er en af de bedste producenter i Piemonte, og drives af den energiske og karismatiske Dogliani-familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder.

Udover de fantastiske Barolo vine fra Piemonte’s ”great vineyards”: Briccolina, Boscareto og Cerequio, producerer Batasiolo en lang række andre flotte vine: Barbaresco, Barbera d’Asti, Moscato d’Asti, m.fl.

 

 

 

3. BAROLO DOCG, VIGNETO BOSCARETO

BENI DI BATASIOLO, PIEMONTE, ITALIEN

 

FYLDIG, BLØD OG CHARMERENDE

Beni di Batasiolo, Barolo DOCG, Single Vineyard “Vigneto Boscareto”, har en smuk granatrød farve. Smagen er fint struktureret, rigt sammensat. Den lange eftersmag fremhæves af de bløde tanniner, afsluttet af den krydrede, frugtrige bouquet med egetræets sarte strøg.En fornem ledsager til rødt kød, vildt, ragout og stærk ost. Det anbefales at dekantere vinen inden serveringen.

Serveringstemperatur: 18-20°C 

Fremstilling

Ved høsten plukkes de fuldmodne druer manuelt. Vinificationen er traditionel. Skallerne udblødes i mosten i 10-15 dage, til den har opnået sin smukke røde farve. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur, der bevarer druernes ædle frugt og dejlige krydderi i den endelige vin. Når gæringen er forbi, lagres vinen i 24 måneder på små egetræsfade, inden den tappes på flaske. Flaskelagringen varer et år, før vinen frigives til salg.

Om Producenten

Beni di Batasiolo er en af de bedste producenter i Piemonte, og drives af den energiske og karismatiske Dogliani-familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder.

Udover de fantastiske Barolo vine fra Piemonte’s ”great vineyards”: Briccolina, Boscareto og Cerequio, producerer Batasiolo en lang række andre flotte vine: Barbaresco, Barbera d’Asti, Moscato d’Asti, m.fl.